LØRDAG 21. JANUAR 2017 | 11.00 | KULTURHUS KAPPELBORG SKAGEN |

Nytårskoncerten på Kappelborg er en intens og tæt-på oplevelse for publikum, der får det store orkester, koret, solisten og den store lyd helt tæt på.
I 2017 sikres succesen med solist Louise Fribo, Det Jydske Underholdningsorkesterog Nordjyske strygere under ledelse af dirigent Vagn Egon Jørgensen, og Klitkoret under musikalsk ledelse af Tove Therp.
Jens-Chr. Wandt er koncertens konferencier.

International sangstjerne:
Koncerten hovedsolist er denne gang den internationale opera- og musicalstjerne, danske Louise Fribo.
Louise er med sine mange optrædener på operascener i bl.a. Hamburg, Berlin og Wien en af de få sangerinder, der kan glæde sig over international succes såvel som en sprudlende karriere i Danmark.
I 1992 brød Louise Fribo igennem på Østre Gasværk Teater i Les Misérables, og etablerede sig herefter som en af Danmarks førende sangerinder med optrædener på bl.a. Det Kgl. Teater og Gladsaxe Teater.

Koncertprogram:
Det varierede koncertprogram spænder i år fra wienerklassisk til highlights fra musicalverdenen, og rummer naturligvis også de obligatoriske fællessange “Erindring” af Holger Drachmann, og “Skagen – det bedste sted på jord” af musikskolesouschef Tove Therp, samt naturligvis de 2 traditionelle titler for Nytårskoncert “Champagnegaloppen”, og Johans Strauss d.æ.’s “Radetzky March”, samt et væld af andre fantastiske melodier.

Nyd en forsmag på en stor aften her…

ENTRÉ:
Generalprøve (kun for pensionister)  kl. 11.00   kr. 150.-

Nytårskoncert                                     kl. 16.00   kr. 350.-

Nytårskoncert inkl. Nytårstaffel         kl. 19.30   kr. 595.-

NYTÅRSTAFFEL:
Igen bliver der mulighed for at runde aftenen af med Nytårstaffel, som også i 2017 indeholder fri vinbar (så længe lager haves), tilført lidt finger-food og hapsere.
1010Vin v. Henrik Tacchau er atter garant for den gode oplevelse. Ekstraordinære vine er undtaget den frie vinbar, og kan tilkøbes.

Nytårstaflet er en enestående mulighed for at ønske venner, bekendte og forretningsforbindelser et Godt Nytår i uformelle omgivelser.
Deltagelse i Nytårstaflet er inkluderet i billetten til aftenkoncerten, og kan ikke tilkøbes separat.

BILLETSALG
:
Det fysiske billetsalg starter fredag d. 25/11 kl. 14 på Skagen Turistbureau.
Kun personlig fremmøde. Billet kan ikke købes pr. telefon.
Online-billetsalg åbner lørdag d. 26/11 kl. 10. Køb billet her

Alternativt kan billettelefonen T: 7020 2096 kontaktes eller personlig henvendelse kan ske på Skagen Turistbureau.
Skagens Bibliotek kan være behjælpelig med online-bestilling ved personlig henvendelse.

ARRANGØR
: Kulturhus Kappelborg.